Både kost og motion har lige stor betydning for vores velbefindende, og de er uundværlige, når det kommer til kropspleje. Ud over de tre faste måltider i løbet af dagen, bør der lægges særlig vægt på vores kost før og efter træning. I dag vil vi diskutere, hvad vi skal spise før og efter at have deltaget i fysiske fitnessaktiviteter.
Vores kostvalg før og efter træning påvirker vores atletiske præstation og restitution efter træning markant. Vi skal sikre en tilstrækkelig energiforsyning under træningen og lette muskelvævsreparation og glykogengenopfyldning bagefter. Vores kostplan bør analyseres ud fra træningens type og intensitet. Fortsæt med at læse for mere indsigt.
Kroppens energisystemer kan kategoriseres i tre primære kategorier:
1. ATP/CP (adenosintrifosfat- og kreatinfosfatsystem)
Dette system understøtter korte, men yderst effektive energiudbrud. Den bruger kreatinfosfat som energikilde, som er hurtig, men har en kort varighed, der varer cirka 10 sekunder.
2. Glykolytisk system (anaerobt system)
Det andet system er det glykolytiske system, hvor kroppen nedbryder kulhydrater under anaerobe forhold for at generere energi. Denne proces resulterer dog i produktionen af mælkesyre, som bidrager til muskelømhed. Dens effektive brugstid er omkring 2 minutter.
3. Aerobt system
Det tredje system er det aerobe system, hvor kroppen omsætter kulhydrater, proteiner og fedtstoffer for at producere energi. Selvom det er langsommere, kan det give energi til kroppen i en længere periode.
Under højintensive øvelser som vægtløftning, sprint og mest modstandstræning er kroppen primært afhængig af de to første anaerobe systemer til energiforsyning. Omvendt, under lavintensive aktiviteter såsom gåture, jogging, svømning og cykling, som kræver vedvarende energiforsyning, spiller det aerobe system en afgørende rolle.
Indlægstid: 28. november 2023